2019 lakker mod enden og en kæmpe tak skal lyde til alle dem der har været foran mit kamera i årets løb. Det har været en stor fornøjelse :-)
Det bliver nærmest en gentagelse fra sidste år, men for pokker hvor jeg dog finder stor glæde i at fotografere. Det er både sjovt, hyggeligt, spændende og dejligt at møde en masse forskellige mennsker, både unge og gamle.
Jeg elsker at høre historier, lære folk at kende og ikke mindst fange det i billederne. Har lidt projekter i tankerne, hvor det i den grad også er storytelling i billede der er temaet - satser på at 2020 giver tid til noget af det, og så kommer I helt sikkert til at høre om det.
I april skal der leges ekstra meget med kameraet, her deltager jeg nemlig på en 3-dages workshop sammen med 9 andre dygtige fotografer, det glæder jeg mig helt vildt til.
Tilbage er blot at sige endnu et kæmpe tak og så ønske alle et fuldstændig fantastisk nytår, lad 2020 blive året der gør drømme til virkelighed og giver de oplevelser man ønsker. Jeg er spændt på at se hvad 2020 bringer af foto-oplevelser.
Comentários