Det er de ord, jeg som det første vil sætte på Simone. Magen til vilje, sejhed, stædighed og positivitet skal man lede længe efter.
Simone er født med cerabral parase (apatisk lammelse) og det giver i sig selv jo nogen "udfordringer" Jeg mødte Simone første gang, da jeg var frivillig hos Foreningen Team Tvilling, her var Simone en af dem der sad i en løbevogn og blev "løbet" med. Team Tvilling gør en dyd ud af at give folk, der ikke selv har mulighed for at løbe/deltage i sport, mulighed for netop dette. Det lader sig gøre ved, at de sidder i en løbevogn og så har de en løber der er deres ben og løber for dem.
Men efter et stykke tid var det ikke nok for Simone at sidde i løbevognen, hun ville selv løbe! Umuligt vil nogen nok sige, men ikke når man har en stædighed og er så sej som Simone! For selvfølgelig lykkes det og den dag i dag deltager Simone i løb. Det næste hun skal er 10 km! Se det synes jeg er vanvittig sejt!
Simone har været så heldig at få en virkelig super fed cykel, den er speciel fed fordi den kommer fra Michelle Vesterby, som i den grad er noget indenfor Triathlon verdenen.
Lige nu arbejdes der intenst for at komme op og cykle på cyklen og endnu vildere....deltagelse ved Para OL i 2024.
Det var en fornøjelse at fotografere Simone og jeg synes altså hun er ret så vild, jeg tager hatten af for alt hvad hun har nået indtil videre og jeg ved at hun nok skal nå de mål hun sætter sig. Og endnu engang var grafitti væggene bare en lækker lokation at fotografere på :-)