I dag har den stået på en lidt anden gang fotografering, jeg har nemlig ikke haft mennesker foran kameraet - men derimod storslået natur.
Vejret er jo så ufattelig smukt i øjeblikket og tænkte derfor jeg ville op før solen og ned til fjorden og vente på lyset. Vi bor tæt ved Præstø Fjord og her er bare så forbandet smukt.
Til morgen var der lidt dis og tak for det siger jeg bare, for det skaber virkelig en skøn stemning til landskabsbilleder. Og lyset, ja lyset var skønt - det tidsrum fra solen begynder at give lys og til den titter helt frem, der er nærmest magisk lys og med alle efterårsfarverne der er, så giver den en virkelig smuk kombi.
Egentlig burde alle dage starte som min gjorde i dag, det er i den grad noget man bliver glad i "låget" over - stilhed, naturens dufte og farver og så bare sidde med kameraet og vente på at dagen vågner.
Her er lidt fra dagens "fangst"