I disse dage og de sidste par uger, har man kunne nyde synes af glade studenter og studiner og ikke mindst høre dem når de kommer kørende. Ja, sjovt nok siger man stadig ofte at de kører i hestevogn, men tror faktisk ikke at jeg har set en eneste hestevogn med studenter i år og det til trods for at jeg bor på landet :-)
De er unge og glade og har hele livet foran sig og så alle de svære beslutninger også, for nu er gymnasietiden forbi og hvad så?
Jeg har heldigvis haft fornøjelsen af at fotografere smukke Katja. Skøn pige der har taget sin uddannelse på en international linie og derfor alle flagene i hendes hue :-)
Endnu engang så må jeg slå fast, at jeg elsker at bruge det naturlige lys når jeg fotograferer, det kan bestemt også drille og give store udfordringer, men det er bare en ekstra lille ting man må tage med :-) Min reflektorskærme er mine kære følgesvende og dem kunne jeg bestemt ikke leve uden.
Lige for tiden er min lyst til at fotografere helt vildt stor, den er aldrig lille, men jeg synes bare hele tiden jeg har en eller anden ide for tiden, det er super fedt - men der skal jo også lige være tiden til det. Det må vist være det man kalder et luksusproblem :-)
I skal da naturligvis også have lov til at se lidt billeder af den smukke Katja <3