Weekenden byder på en tur til de nordiske lande, nærmere betegnet Sverige og Finland. Hvorfor skriver jeg så egentlig det? Jo, det gør jeg fordi turen er fotorelateret.
For nogen måneder siden efterhånden, blev jeg spurgt af Canon om jeg ville holde 4 foredrag på engelsk om portrætfotografering....Meget gerne var mit svar og det er så det jeg skal nu her i weekenden - 2 i Stockholm og 2 i Helsinki.
De sidste par måneder er derfor gået med at tænke over, hvad jeg egentlig skal/vil sige? Hvad kan jeg komme med af fif? Hvorfor gør jeg det ene og det andet når jeg fotograferer? Og hvilke billeder vil jeg vise og fortælle hvilke historier?
Det har ikke været nemt at udvælge billeder, for hvad vælger man efter og hvad fanger mon publikum? Jeg har brugt min mavefornemmelse og tager mange forskellige billeder med også for at vise en bred portfolio.
Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle om mit liv med fotografering. Fortælle om hvorfor jeg bare synes det er det fedeste at fotografere og hvorfor jeg bliver ved og ved. Der kommer nok også et par sjove episoder med, for der har også været ups'er undervejs når jeg har fotograferet :-)
Satser på 2 helt fantastiske dage med masser af foto-snak og forhåbentlig en masse søde mennesker der kommer og hører mine foredrag.
Her er lidt af de billeder der kommer med: