top of page

CV billeder og dejligt lys


Er simpelthen et stort smil over alle de fantastiske fotomuligheder mit nye hjem har og når man primært er en fotograf der bruger det naturlige lys, som jeg gør - så er det her sted simpelthen lykken. Fede sorte døre og porte der kan bruges, værkstedet, min fantastiske udestue, eller vi kan kalde det mit orangerie, hvor der strømmer skønt lys ind. Jeg er priviligeret og har mange skønne fotolokationer lige for næsen af mig og jeg glæder mig til at fotografere en masse her.

I dag har jeg haft Stine foran kameraet, det har jeg haft før og er altid en fornøjelse, 2 af hendes studiekammerater var med i dag. De skulle alle have taget billeder der kan bruges til deres CV, når de lige om straks skal ud og søge job efter endt studie. Held og lykke til dem alle 3.

Med det kan jeg også endnu engang pointere, hvor vigtigt det er med et godt og ordentligt portræt. Om man kan li' det eller ej, så bliver der kigget på billedet af en når man sender en ansøgning og et billede giver et første håndsindtryk. Sørg derfor for at få taget gode billeder som kan bruges til CV og ansøgning og ikke mindst billeder, hvor du er dig selv og føler dig godt tilpas.

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page